1700-tals Musik
At arbejde med 1700-tals musik er lidt ligesom at gå på skattejagt. Først skal man finde frem til samlingerne. Rundt omkring på de lokalhistoriske arkiver i Danmark finder man mange steder glemte melodiskatte, som bare venter på at blive støvet af. Desuden findes der en stor melodisamling på Dansk Folkemindesamlings hjemmeside.
Når først samlingerne er fundet, går jagten ind på de gode melodier, og så er det bare at spille de gamle spillemandsbøger igennem fra ende til anden. Nogle noteret mere sirligt end andre. Råmaterialet består oftest af en enkelt stemme, nogle gange også med strøg, så tempoangivelse, stemmespil og harmonisering må man selv opfinde, hvilket giver en enormt stor kunstnerisk frihed.
Jeg har med mit orkester ABILD stor fornøjelse af at spille musik fra 1700-tallet, som primært består af engelskdanse, som var højeste mode på denne tid. Jigs, reels og deslige. I 2010 udgav vi cd’en Methea med musik fra Mette Marie Jacobsens nodebog fra Faaborg.
Her et par billeder fra mit arbejde med at renskrive noderne fra Mette Marie Jacobsens nodebog på Faaborg Byhistoriske Museum. Det er min plan på sigt at få udgivet denne nodesamling med små perler af melodier i bogform.

Mette Marie Jacobsens mor og Rasmus Storms kusine